Praksisafprøvning - Ane, Carina, Lina

 Praksisafprøvning

                      Plantehold🌷🌾🌼🌱🍋

Vi har afleveret vores opgave i et Word dokument som er længere end dette skriv. Vi har derfor valgt, at korte det ned for og lagt de overordnet punkter ind på vores blog.😊

Praksisafprøvning

Vi vil som vores praksisafprøvning arbejde med plantehold, hvor vi inddrager elementerne græs, karse og en markblomstblanding fra vores plantehold. Vi vil have forskellige emballager med til vores afprøvning, så som en tom ketchupflaske hvor der kan plantes tomater i. Tomme æblejuice kartoner som der kan plantes æblekerner i. Citron net til at plante citronkerner i, popcorn poser som der kan plantes popcorn i og til sidst tomme melposer som der kan plantes hvedekerne i. Af alle de forskellige planteformer, er det op til børnene selv at udvælge hvilke frø de vil plante. 

Beskrivelse af målgrupperne:

Vi har valgt at lave vores afprøvning i to forskellige institutioner. En almen børnehave institution og en ressource børnehave. Dette gør vi da vi er så heldige, at have mulighed for det i vores studiegruppen. Samtidig med at vi gerne vil udfordre os selv, da vi ikke før  har prøvet at skulle lave en aktivitet med børn, som går i ressource børnehave. 

I ressource gruppen er målgruppen  fra 0-6 år, og er børn med særlige behov, som har svært ved at udvikle sig, og trives i større børnegrupper, derfor er gruppen på 10-15 børn. Ressource gruppen er en lille gruppe hvor børnene har brug for individuel støtte. Som skal skabe rammer for trivsel, læring og udvikling hos børn med behov for særlig indsats. 

Børnehaven vi har valgt er med børn fra 5-6 årige en førskolegruppe, der er 28 børn i gruppen hvor der er en stor del af børnene som har udfordringer på det sproglige samt  sprogforståelsen. Vi har valgt at tage 5 børn med til aktiviteten, så børnene får det bedste læringsudbytte af aktiviteten. 

Vi har valgt at aktiviteterne skal være ens for begge grupper, hvor vi som pædagoger justere os efter børnenes behov og ønsker om hvad de vil lave. Fælles for begge grupper er også at der bliver lavet piktogrammer af de forskellige ting, så børnene både ser det visuelt samtidig med at vi fortæller omkring hvad der skal ske. 


Praksisafprøvnings institution:

Institutionen hedder Sydbyens Børnehus afdeling Ressource gruppe. og Sydbyens Børnehus afd. Blomsterhaven. Vores praksis afprøvning er planlagt til torsdag  i uge 14  i tidsrummet 9-11. i ressource gruppen og 12-14 i børnehaven. Vi medbringer elementerne samt de remedier vi skal bruge til aktiviteten. Vi har valgt to børn fra ressource gruppen, på henholdsvis 3 og 4 år,  og fem børn fra børnehaven på 5-6 år, som skal være med i aktiviteten. Vi vil møde børnene i deres individuelle forudsætning, og giv dem en oplevelse af natur og plantehold samt se spireprocessen ske. Vi vil give børnene erfaring med at plante frø, igennem vores aktivitet samt stimuleret deres sanser, spørge undren ind til om de tror der vokser rigtige popcorn op af popcorn posen ? eller æbler op af juicekarton ? vi vil gøre børnene nysgerrige på hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke.  Aktivitet vil være tilrettelagt, så det er med til at understøtte udvikle deres naturvidenskabelige kompetencer. Vi vil give børnene lysten og modet til at lære noget nyt samt fremhæve og bygge videre på det som børnene kan, frem for det, børnene ikke kan.



Skitse over vores forløb:

Vi har fokus på de naturvidenskabelige kompetencer, men vil i vores praksisafprøvning især koncentrere os om følgende kompetencer: den observerende, den undersøgende, den eksperimenterende, den hypotetiske tilgang samt den praktiske færdighedsmæssige tilgang.

Vi vil som vores afprøvning igangsætte, afprøve og forsøge at spirer et ”spirer ansigt”. Hvor til vi skal bruge nylonstrømper, savsmuld, karsefrø, græsfrø og blomsterfrø, samt en sten til at lægge i bunden. Der skal ligeledes nogle rulleøjne, elastikker og et plastlåg til at sætte vores spirer ansigt på. I ugerne 12-14 vil vi hver især forspirer og afprøve vores elementer, i vores egne spirer ansigter, som er beskrevet tidligere (græs, karse og markblomster). Vi vil i disse uger afprøve processer og justerer til og fra løbende. Hvor lang tid tager spiringen? Hvor meget vand skal vores spirer have undervejs og hvilken forskel er der på de forskellige elementer vi afprøver?

Fra uge 12 til 14 følger samt dokumenterer vi løbende vores spirer ansigter. Herefter medbringes ansigtet til vores praksisafprøvning med målgruppen i uge 14.


Igennem forløbet med spiring vil vi observere og føre logbog undervejs. Det er ligeledes muligt at vi skal omplante eller genplante, det justeres løbende. Ligeledes dokumenterer vi i form af billeder og notater.

Til vores praksisafprøvning observerer vi undervejs og dokumenterer med billeder af afprøvningen.

På vores skitsebillede ser man forskellige frøposer samt vores karseansigt, og hvad vi skal bruge til vores aktivitet.

Skitsebillede:

 

Relevant litteratur
Den styrkede pædagogiske læreplan

    https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/den-styrkede-           paedagogiske

Ejbye-Ernst, N. 2015. Natur og Udeliv; Udeliv i pædagogiskpraksis. 1.udgave, 5 oplag. Sy

Processen er for os så småt gået i gang, det bliver spændende at se vores spirer ansigter få hår på hovedet! forhåbentlig 😊🌱

                                                   

                 

Så er der gået lidt over en uge med karse og græs hovederne. Karse kom relativt hurtigt op,hvor imod græsset først er begyndt for 2 dage siden så det tager en del længere tid 🌱

Når vi nu har valgt at prøve med græsfrø i vores hoveder, har vi inden undersøgt hvad der er bedst for at frøene vil spirer. Når man skal så en græsplæne skal man gøre det i april eller maj samt august eller september måneden. Så er man på den sikre side da jorden vil være varm og der kommer også regn, vælger man at gøre det hvor jorden er kold eller frøene ikke får den rette mængde vand, vil frøene ikke gå til de vil bare ligge i dvale indtil de får varme og vand. Så vi har fundet ud af at det er vigtigt at hovederne får godt med varme og rigeligt med vand. Det at vi har sået både karse og græsfrø i savsmuld er en prøvehandling om dette kunne lade sig gøre. Det har ikke været et problem for karsen det kom hurtigt op, hvor imod græsfrøet har taget længer tid men som vi har læst os frem til så tager græsfrø imellem 1-4 uger før man kan se de grønne spirer hvis temperaturen er rigtigt og de får den rette mængde vand. 

Græsfrø - Få en tæt og robust plæne nu - Land & Fritid (landogfritid.dk)

Vi har lavet en planche med de ting som der skal bruges til vores forskellige spirer forsøg. Vores planche er et pædagogisk redskab så vi både kan fortælle børnene om vores projekt plante/så opgaver og det gør det nemmere for børnene så de kan se det visuelt sammen med vores piktogrammer. Da vi har valgt, at lave vores projektet med børn fra special børnehave og almen børnehave, er det en god ide at forbedre børnene visuelt på hvad de skal i gang med at lave så har de noget konkret de kan forholde sig til.   

Hvede kerner vil vi prøve at plante i melposer ,så må vi se om der kommer korn op ? Popcorn vil vi prøve at plante i en pose fra popcorn, spændende hvad der kommer op her ? Ketchupflasken vi vi prøve at plante tomatkerner i, og se om det giver en tomatplante ? Citron nettet vil vi prøve at plante en citronkerne i, og se om det giver et citron træ? Til disse 4 ting vil vi bruge jord. I nylonstrømpen vil vi plante karse, græs samt blomster frø, til dette vil vi bruge savsmuld. 

Alt dette vil vi gøre sammen med børnene Torsdag den 4 april. De ting som børnene vælger at så bliver i børnehaven, så vi sammen kan passe det med sol, vand og snak 😊 da det jo også er vigtigt at snakke med ens planter. Vi voksne i gruppen tager også noget med hjem, for at holde øje med udviklingen af projektet. 

                      Praksisafprøvning i special og almen børnehave  torsdag den 4 april 2024. 

Fokus i jeres fremlæggelse skal være på jeres erfaringer fra praksisafprøvningen

 

 

Hvad fik i øje på af pædagogiske muligheder eller begrænsninger i jeres praksisafprøvning

 

Da vi havde afprøvet vores pædagogiske aktivitet med vores spirer ansigter samt vores forskellige forsøg med frø og kerner i planteprojektet. Det vi fik øje på var de mange muligheder der er for at give børnene en naturfaglig viden inden for plantehold. Formålet er at inspirere børnene til at blive nysgerrig, undersøgende samt eksperimenterede i aktiviteten. Vi oplevede at begge grupper var undersøgende, nysgerrige og eksperimenterende samt meget engegeret i aktiviteten. Det naturfaglig udgangspunktet er forskellige i vores to målgrupper. Dette vurderes ud fra at børnene i ressource gruppen vidste undring ved de konkrete elementerne. Det så vi ved barnet var meget spørgende omkring de forskellige konkrete elementer og stillede HV-spørgsmål. Piktogrammer gav ressource gruppens børn tryghed og genkendelighed, hvorimod i skolegruppen havde de ikke samme behov for piktogrammerne dog havde et barn vist interesse for dem, hvor hun lagde dem i rækkefølge som vidste plante forløbet.

En af de begrænsninger vi oplevet var at vi skulle dokumentere med billeder og notater, det forstyrret os i processen. Lige som man var i flow i aktiviteten, skulle man hele tiden have for øje at huske at tage billeder og skrive notater som dokumentation, det var super ærgerligt.  

 

 

Hvilke aspekter ved et planteprojekt blev jeres målgruppe optaget af? Og hvordan kan vi pædagogisk/didaktisk kan skabe nysgerrighed og bygge videre på de naturfaglige optaget heder?

 

Målgruppen i almeninstitutionen blev optaget af de processer som opstod i de forskellige aktiviteter. I vores praksisafprøvning med bla. spirer ansigter, oplevede vi, at børnene i den almene børnehave var gode til at fordybe og indleve sig i de undersøgende processer. De holdt fokus, udvalgte elementer og var spørgende, samt undersøgende. Børnene kobler ligeså Rim og remser på undervejs. Ordet kone bliver nævnt idet børnene er i gang med at plante citroner og børnene rimer videre ”Oppe i gardinerne hænger appelsinerne, mændene og konerne spiser af citronerne”.

Aspektet ved udvælgelsen af planteformer, f.eks. citron net og citronkerner, havrekerner og mel poser, gjorde at børnene tilegnede sig en faglig viden og forståelse for hvordan de forskellige elementer hænger sammen. Børnene smagte på næsten alle elementer der var spiselige undervejs. Ligeledes vil vi kunne bygge videre på den naturfaglige viden med f.eks. temaer som jord til bord, andre spirer projekter, minidrivhus og længerevarende spirer processer i institutionen.

Børnenes nysgerrighed til de frembragte elementer var stor i starten, her var savsmuld til glæde og der blev følt længe i spanden samt spurgt nysgerrigt indtil hvad det var og hvor det kommer fra. Også juicebrikkerne som hurtigt i velbehag blev drukket, blev der spurgt indtil hvad og hvordan de skulle bruges.

 

Målgruppen i ressource gruppen er optaget af de elementer som er medbragt til spirer forsøgene. F.eks. en tomat, et æble, en citron, en juice. Begge børn var nysgerrige, drak den lille juicebrik med velbehag og følte på de forskellige elementer. Der blev også duftet til poser og spande. Ved at lade børnene udforske og afprøve på eget initiativ og i eget tempo, giver vi dem mulighed for at gå til og fra forskellige metoder løbende i processen. Og på den måde at skabe og støtte en naturfaglig viden i det omfang som barnet kan.

 

Vi vurderede at børnene i ressource gruppen efterfølgende skulle passe og vande deres små spirer forsøg i institutionen. På den måde vil pædagogerne fremadrettet kunne arbejde videre med det naturfaglige aspekt og igangsætte nye lignede aktiviteter og spirer processer i sammenspil med børnene.

 

Børnene i almeninstitutionen fik hver en papkasse til at lægge deres små spirer forsøg i, så de kunne få dem med hjem samme dag. Ved afhentning om eftermiddagen, viste børnene med stolthed og glæde deres forsøg frem til deres forældre, som de nu skal have med hjem og passe samt vande. Forældrene var positive overfor dagens projekt.           

Det handler så sig om at få reflekteret over pædagogisk didaktisk planlægning med et naturvidenskabeligt udgangspunkt.

 

Da vi planlagde vores projekt omkring plantning/ såning af forskellige sorter af frø og kerner, ned i forskellige beholder, har vi hele tiden haft for øje hvilke målgrupper som vi står overfor og hvordan vores pædagogiske indgangsvinkel skal være sammen med børnene, har begge grupper brug for piktogrammer hele tiden for at følge med i processen eller skal de bare ligge der som en hjælp hvis der bliver brug for dem. Vi skal huske på at vi er rollemodeller for børnene, når det gælder at tilføre dem en naturligfaglig viden, så det er vigtigt at vi benævner de forskellige frø og kerner ved deres navn, da børnene på den måde lager det i deres hukommelse og jo flere gange de høre de forskellig ord og begreber i dagligdagen, vil det støtte børnene i deres naturfagligviden og gøre dem nysgerrige på at udforske naturen og plantelivet mere i dagligdagen. Men det kræver også at vi som pædagogisk personale er mere bevidste om, at lærer børnene de naturfaglige begreber i hverdagen som en naturlig del af det pædagogiske arbejde og have for øje hvad og hvorfor det er så vigtigt at børnene skal, lærer omkring de naturligfaglige begreber.

Litteratur:

Ejbye-Ernst,N. 2015. Natur og Udeliv; Udeliv i pædagogiskpraksis. 1. Udgave, 5 opslag.sy kap.6 side 182-212.