Dyreholdsopgave A - Regnorme - Ane, Carina, Lina

                                   

   Dyreholdsopgave A


1: vores borgergruppe, hvilke behov skal/ kan et dyrhold tilgodese? 

Lina -

Min målgruppe er fra 1-6 år og er børn med særlige behov som enten har fysisk, psykisk eller adfærdsmæssige vanskeligheder. De er i en ressource-gruppe da de har brug for en særlig indsats. Ressource gruppen er etableret under Dagtilbudsloven§ 4. Vi har også børn som er under barnets lov § 82 og 83. Hjælp og støtte efter denne lov tilrettelæggelse efter en konkret individuel vurdering af det enkelte barns og familiens behov, forhold og forudsætninger.    

Carina - 

Min målgruppe er børn i alderen 4-6-årige, jeg arbejder i førskole gruppen hvor der er 28 børn, vi har en del børn med sproglige udfordringer samt nogle børn med speciale behov. Så vi er en gruppe, hvor der skal tages mange hensyn i dagligdagen for at til gode se det enkelte barn og gruppen bedst muligt.

Ane

Min målgruppe består af 20 børnehavebørn i alderen 2,9-4 år. Institutionen er en ny etableret udebørnehave. Der er pt en del små børn under 3 år. Der arbejdes ud fra de 6 læreplanstemaer, hvor temaet Natur, Udeliv og Science på sigt skal vægte højt i institutionen. 


2: Hvilke mål er der for bruger gruppens læringsudbytte ?

Vi vil etableret et dyrhold med regnorme, som vil danne ramme for vores praksis afprøvning. vi vil give børnene mulighed for at udvikle deres kompetencer i forskellige natursammenhænge. Vores dyrehold skal vække børnenes interesse, da dyr sætter følelser og intellekt i aktivitet. For igennem trygge og inspirerende rammer med engagerede voksne, skabes der et godt læringsmiljø for børnene. Når vi har dyr med i vores pædagogiske praksis, så opbygges en holdning til naturen med respekt for det levende samt forståelse for vores afhængighed af dyr og natur (Didriksen,2008).

Med er naturvidenskabeligt udgangspunkt, og med fokus på målgruppens naturoplevelser samt naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Vi vil igennem vores dyrehold være med til at lære børn at omgås dyr, drage omsorg, tage ansvar og at lære dyrene og sig selv at kende. Vi vil inspirere og være nysgerrig sammen med børnene. Så de får gode spændene og trygge naturoplevelser ( Ejbye-ernst & Stokholm(2015),(s 109-114).

Læring er betinget af følelsen af samhørighed og relation, derfor er den gode relation mellem barn og voksne betydningsfuld for læringsudbyttet. Så når børn lærer er der mange faktorer der spiller ind, og det er motivation, trivsel, og social baggrund. Børn konstruerer deres egne læring, og læring er noget, der foregår i det enkelte barn på baggrund af sociale relationer og i en given kultur ( Ejbye-Ernst & Stokholm (2015),( s35). 


3: Hvordan skal dyrholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses og læringsmuligheder ?

Da vores målgruppe er vidt forskellige i forhold til børnenes behov og deres kognitive udvikling, er vi kommet frem til en pædagogisk beslutning med overvejelser for at den ville kunne ændre sig i forløbet. Vi har valgt at vores regnorme primært er hjemme hos os hver især og at medbringer dem med på arbejdet med jævnmellemrum, samt at vi inddrager hver vores målgruppe i hverdagen med at gå på opdagelse i regnormens liv med forskellige materialer så som læsning, tegning, legepladsens område, samt vores ( voksnes) erfaringsbaseret viden om regnorme og deres færden. 


4: Hvilke naturfaglige begreber kan dyrholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Når vi pædagogisk arbejder med dyrhold giver det os anledning til, at inddrage Naturdannelsens fem elementer. Her kan vi koble alle fem elementer og derned de naturfaglige begreber til dyreholdet. 

Naturdannelsens fem elementer.


Vi kan også med fordel inddrage videns formerne: 

  • konceptuel viden 
  • kontekstuel viden 
  • dialogisk viden 
  • kropslig viden
  • situationsbestemt og erfaringsbaseret viden

Ejbye Ernst, N. 2015, s.60-61

Ligeså kan vi tilføje Mikroforskermetoden.  En naturvidenskabelig arbejdsmetode, som tager udgangspunkt i naturen og krible krable universet. Metoden tager afsæt i børnenes nysgerrighed og i deres spørgsmål, samt den tilgang som vi sammen undersøger naturen på.  


5: Hvilke tegn på læring, vil vi kigge efter?

Vi vil kigge efter børnenes arrangement i forbindelse med vores regnorme projekt, at børnene benævner de forskellige begreber som de vil blive præsenteret for, eksempel jord, blade, vand, kompost, sange, fortællinger omkring orme, hvad godt gør ormene for naturen. Vi vil også kigge efter om børnene selv opsøger, at finde orme på legepladsen i børnehaven.


litteratur 

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelse fra? I: Er dyr til børn - er børn til dyr (s.27-31 af 88). 

Jordt Jørgensen, N.(2023). Hanedød og æggemassakre. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.)

Husted, M. (2023). Hvor kommer maden fra. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.)




Kommentarer

  1. Hejsa alle tre - fin og overskuelig opgave med koblinger til relevant teori. Det bliver spændende at følge med i jeres regnormehold.
    Overvej - måske når I er kommet mere i gang med dyreholdet - at folde naturdannelsens 5 elementer med eksempler fra jeres forløb. Måske kommer det i opgave C sammen med vidensformer og mikroforskermetoden, som bestemt også er meget relevant at inddrage...
    Vh Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyreholdsopgave B Ane, Lina, Carina.

Dyreholdsopgave E - Ane, Carina, Lina