Dyreholdsopgave E - Ane, Carina, Lina

Dyreholdsopgave E

Regnorm

Perspektivering 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Vi har valgt at nedskrive hver vores refleksioner og perspektivering til dette punkt, da vi har haft forskellige oplevelser og tanker med og omkring vores dyrehold.

Lina: Jeg har igennem mit dyrehold med regnormen opnået en erfaring og en større naturfaglig viden. Det har jeg fået igennem etablering og pasning af mit dyrehold med regnormen. Jeg har fået en større forståelse for, hvor vigtigt det er for min målgruppe, som er børn med særlige behov i alderen 0-6 år, at få gode spændene og trykke naturoplevelser som mit dyrehold har givet.

Jeg startede med at finde masse af litteratur som omhandlede regnormens liv og basale behov. Derefter med min læste teori og viden omkring dyr og dyrehold i pædagogiske praksis, var det bare at gå i gang, med at skabe et godt og legende lærings-miljø for børnene, hvor de fik muligheden for at skabe deres egne naturfaglige erfaringer. For med mit dyrehold som fokus blev der skabt forskellige pædagogiske aktiviteter, som var med til at understøtte børnenes læring  af de naturfaglig begreber. 

Ane - Med dyreholdet har jeg opnået en ny viden omkring hvirvelløse dyr og hvordan jeg kan inddrage det i pædagogisk praksis. Jeg har givet mig selv lov til at udforske og afprøve, både med og uden min målgruppe. Dyreholdet med regnormen har lært mig, at det ikke behøver at være besværeligt og tidskrævende. Når først terrariet er etableret forlanger regnormen ikke meget, blot fugtig jord og lidt nyt grønt undervejs i forløbet. Samtidig har lige netop regnormen været et godt valg udefra et perspektiv til min målgruppe, hvor de fleste børn er 3 år. Alle har være med i projektet og har på forskellige niveauer erfaret, opnået succes og tillært sig ny naturfaglig viden.  

Gennem arbejdet med dyreholdet har jeg ligeså tillært mig faglig viden omkring regnormen, f.eks. at den har et hoved og en hale og at regnormen både er en han og en hun. 🔍🔬📚 Spændende viden som har givet anledning til nye spørgsmål og sjove snakke med min målgruppe i forløbet. 

Carina- Med mit dyrhold,  er min faglig  viden omkring regnorme blevet udvidet en del, igennem den læste litteratur om regnorme og deres verden. For det første, at en regnorm hører ind under hvirvelløse dyr. Det vil sige dyr som ingen rygsøjle eller ryghvirvler har, at de ingen øjne eller mund har og at de ånder igennem huden. Når jeg kigger på den børnegruppe, som jeg arbejder med til hverdage 5-6 årige og projektet med vores regnorme bo indtil videre. Så har det haft en stor effekt på børnene at det har foregået i en "langsommelig" pædagogisk  proces, så alle børnene kan være med på hver deres niveau. Det at jeg har kunne fordybe mig både i det enkelte barns interesse omkring orme men også i hele gruppen. har givet børnene en beder og bredere  forståelse af ormens verden. Det har også givet  refleksioner  på forskellige ting, som så gør at jeg skal være parat til at svare på de spørgsmål som kommer fra dem, både af store og små ting. Det giver mig faglig viden, om at de er optaget, lyttende og nysgerrige på ormene. Og kommer der spørgsmål som skal undersøges, er de med til at finde ud af det. Og på  den måde får jeg også mikroforsker-metoden ind i mit daglige pædagogiske arbejde. Det er jeg  mere bevidst omkring  nu end jeg var før jeg startede på Natur og Udeliv. 🔍📚

En af børnene kom en dag og spurgte " Carina når nu du siger at regnormen ingen mund har, men en åbning på maven kunne vi så ikke skærer en orm op og se hvor den åbning er henne ? for det vil jeg rigtig gerne vide"😊Så langt er jeg ikke kommet endnu da jeg overvejer det etiske i dette forsøg, men omvendt er det jo også at følge barnets spor. Så når og hvis jeg gør det kommer der en god børne forklaring til børnene omkring forsøget. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?   Naturdannelsens filosofiske elementer

"Hvordan giver vi vores regnorme de bedste leve vilkår i vores dyrehold"?

"Hvordan til gode ser vi deres basale behov"?

"Hvordan sætter vi dem fri igen"? 

Igennem hele vores dyreholds forløb, har det været vigtig for os alle, at vores regnorme har det godt. Vi har undersøgt hvordan vores dyr i dyreholdet har haft de bedste leve vilkår, og at vi etisk kunne forsvarer at have dem boende i vores terrarie. Derfor har vi undersøgt hvordan vi tilsvarende kan etablerer et dyrehold som virker som deres vante omgivelser i naturen. Vi læste om hvordan vi skulle indrette terrariet så ormene fik de bedste leve betingelser, hvad de spiser, hvordan jorden skulle være i for holdt til fugtighed og mørke. Derefter har vi formidlet til vores forskellige mål grupper hvordan man behandler dyr i dyrehold. At regnormene er vigtige for vores økosystem. Vi kan ikke undvære dem for de giver sundhed til jorden i naturen. For igennem vores forskelligere processer med dyreholdet som børnene har deltaget aktiv i, kan vi se at de giver dem en større forståelse for etik og omsorg for vores regnorme. Vi pædagoger er rolle modeller til at skabe en kultur, hvor vi viser børnene hvordan vi passer på dyrende i naturen. Vi fortæller børnene at dyrene skal slippes fri igen, de havde det godt ved os, men de har det bedst i naturen. 

17. Hvilke perspektiver tænker du dyreholdet har (almen dannelse, den åbne skole..)?

Vi oplever at børnene udviser stor interesse og empati for vores dyrehold. Dyr er et fantastisk redskab til arbejde med børn i pædagogiske praksis. Det giver børnene mulighed for at drage omsorg og tage ansvar for et andet væsen. Dyr i vores dyrehold kan give ro, trykhed, og nærværd og man kan være sammen med sine venner om det eller selv. Når børnene selv er med i pasning og pleje af dyreholdet, giver det  børnene en indsigt i dyrenes liv og adfærd i naturen, børnene får naturvidenskabelige kompetencer. Det giver også en evne til at aflæse dyrenes adfærd, og den viden kan delvist overføres til forholdet mellem mennesker og styrke børnenes evne til at danne relationer(bupl, 2012).

Vores dyrehold perspektiverer derfor til :

• Naturforståelse
• Naturdannelsens fem elementer
• Almen dannelse : pasning og pleje af regnormen, empati, ansvar og omsorg                                    (Ejbye-Ernst, N. 2015, s.71).

Dyrehold har mange gode perspektiver, et er ved at skabe fælles fokus og opmærksomhed hvor der er mulighed for et godt legene læringsmiljø, som understøtter børns trivsel, læring og udvikling. Når vi kigger på den styrkede pædagogiske læreplan ,og det fælles pædagogiske grundlag, igennem de seks læreplanstemaer får vores børn mulighed for at udvikle følgene:

Alsidig personlig udvikling: At børnene får en erfaringsverden igennem deltagelse af pasning af vores dyrehold samt lysten og gå på modet til at turde at røre ved sand, regnormen og forskellige natur materialer. 

Sociale udvikling: At børnene udvikler relationer med hinanden samt lære at drage empati for dyr i vores dyrehold samt hinanden. At børnene får medbestemmelse i processen af vores fælles dyrehold.   

Kommunikation og sprog: At børnene får muligheden for interaktioner, samt børnenes sprog udvikles igennem dialog med gode rollemodeller som lytter, fortæller og stille spørgsmål, til børnene om deres dyr og dyrehold. Legen er vigtig for barnets, da det er som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation.   

Krop, sanser, og bevægelse: At børnene får mulighed for at bruge kroppen -gennem ro og bevægelse. Kroppen er en sammensat sansesystem som udgør fundament for erfaring, viden samt følelsesmæssige og social processer. Det gør vi ved at grave, rør ved jorden bevæge os i naturen.  

Natur, udeliv og science: At børnene får muligheden for at udforske naturen og uderummet. At de får lov til at eksperimentere og gøre sig deres egne erfaringer med dyr og dyrehold i naturen. At de får naturvidenskabelige kompetencer igennem vores dyrehold. At de undersøge regnormen og ser hvordan den lever og bevæger sig i naturen.   

Kultur, æstetik og fællesskab: At børnene får muligheden for at sanse igennem vores aktiviteter med modellervoks og igennem deres egne tegninger. Se Dyreholdsopgave C. At de får muligheden for at være i et læring- miljø der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende processer. Vi  pædagoger skaber en aktiv kultur som understøtter vores børns afprøvning af sig selv i forskellige kunstarter og udtryk. De får muligheden for at danne deres egne erfaringer igennem indtryk som bearbejdes til udtryk (emu,2023).    

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til? 

Vores dyrehold har givet anledning til, at udforske uderummet endnu mere. At gå på opdagelse og udfordre os selv i form af naturens dyreliv. Og at børnene får en viden omkring regnorme som vi har valgt, men det kan være mange forskellige dyr fra naturen af. Vi giver børnene en levende  og sanselige viden da de både ser og mærker dyrene, og det er noget som de ikke kan få igennem spil, tv eller bøger men det kan bruges som et supplerende redskab til viden før og efter oplevelsen med regnorme.

Dyreholdet har ligeledes hjulpet os til at danne ramme for en spirende naturfaglig viden i hver vores praksis, som vi vil tage med os i vores fremtidige pædagogiske arbejde. 

Litteratur

https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/tema-dyr-i-paedagogik-dyr-er-en-oejenaabner

https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/den-styrkede-paedagogiske