Genbesøg på min biotop April 2024
Biotop April 2024
Så var jeg en tur forbi mit biotop, og der er da absolut sket noget med træerne og skovbunden dejligt at se. Jeg har fundet ud af at de to store træer som er midt i min biotop er nogle gamle kirsebærtræer. det kan jeg se nu hvor de er sprunget ud da blomstringen er i maj måneden og lige nu er der smukke hvide blomsterknopper på. Jeg tror at det er et fugle-kirsebærtræ, da træets stamme vokser meget lige op og det kan blive op til 25 meter højt, og så er barken grå og glat og med vandrette lyse striber. Bladene på træet er aflange og ovale, med en lang bladstilk. De er savtakkede og imellem seks til otte centimeter lange. Blomsterne er store og hvide og de er formet som rigtige blomster med 5 hvide kronblade, 5 grønne bægerblade og mange små røde støvdragere. Frugterne er røde og runde de smager sødt de er mindre end almindelige kirsebær man kan købe men kan spises både af mennesker og dyr. Træet kan blive op til 100 år gammelt, men normalt er de omkring 80 års alderen når de bliver fældet, det kan formerer sig ved hjælp af fuglene.
Fuglekirsebær (Prunus avium) | Skoven i skolen (skoven-i-skolen.dk)
Kommentarer
Send en kommentar